Forslag til flagreglement til Søagerbakkens hjemmeside.

 

Indledning: Grundejerforeningen Søagerbakken vil som udgangspunkt hejse flaget efter flagkalenderen.

 

Flagansvarlig er bestyrelsesmedlem Hans Brastgaard.

 

Derudover tilbyder grundejerforeningen mulighed for, at flaget bliver hejst på de fødsels –og mærkedage, som medlemmerne af grundejerforeningen måtte ønske efter følgende praksis.

 

Medlemmet, der ønsker flaghejsning henvender sig personligt til den flagansvarlige, der udleverer flaget til den pågældende.

 

Den flagansvarlige vil oplyse medlemmet om de flagregler, der skal følges for op og nedtagning af flaget.

 

Som hovedregel forestår medlemmet selv op og nedtagning af flaget.

 

Hvis medlemmet p.gr.a. alder eller andet ikke selv kan klare det, vil den flagansvarlige være medlemmet behjælpelig med flaghejsningen.

 

Flaget skal afleveres tilbage sammenfoldet og rent til den flagansvarlige umiddelbart efter nedtagning.

 

I overværelse af medlemmet vil den flagansvarlige kontrollere, at flaget er rent og pænt.

 

Ved aflevering af et snavset flag vil medlemmet blive pålagt et gebyr på 50 kr.

 

Ved aflevering af et ødelagt flag vil medlemmet blive pålagt erstatningspligt efter de til en hver tid gældende flagpriser.